Leg & Plask, 2-5 år MED forældre i vandet
Svømmeskolens 1. niveau
Leg & Plask er første niveau i vores svømmeskole og dette hold du skal vælge hvis du som forælder ønsker at være med i vandet sammen med dit barn.
Bassin og vanddybde: Børnebassin 90 cm/Midterbassin 130 cm
Aldersgruppe: 2-5 år
(Hvis du er 6 år, men ønsker at deltage på holdet, så er det helt OK med os. Bemærk du vil blive stoppet i tilmeldingen med "din alder passer ikke". Kig under den grønne linie (Opret profil) efter det lille "her", som du skal klikke på, så kommer du videre i tilmeldingen).
Forudsætning
Der er ingen forudsætninger for at deltage på dette hold - alle 2-5 årige kan deltage. På dette hold er enten mor/far eller en anden voksen, som er min. 16 år, med barnet i vandet.
Målsætninger - tryghed og selvredning
At skabe tryghed omkring det at komme i vandet samt tilvænning til at kunne færdes i vandet gennem lege og sjove øvelser. At lære at færdes trygt i en svømmehal og kende reglerne. Vores mål er at du mestrer følgende øvelser når sæsonen er slut:
- Komme helt ned i vandet uden hjælp
- Holde balance i vandet ved gå, løb og hop
- Bevæge sig sikkert i simpel fangeleg, hurtigt og langsomt
- Puste bobler med næsen under vandet
- Holde balancen på et opdriftsmiddel som slange/plade
- Rutsche i vand fra en stor plade
- Benspark på mave og ryg
- Holde vejret under vandet i 5 sekunder
- Afsæt som raket fra væggen på mave, side og ryg
- Sidde på redskab og have fremdrift med armene
- Hoppevejrtrækning (hoppe og puste ud under vandet)
- Delfinhop, både forlæns og baglæns
- Flydeserier
- Springe i vandet fra kanten på forskellig vis
- Sidde på bunden
- Dykke under vandet med store armtag