Begynder 2, Børnebassin - Niveau 2
Svømmeskolens 2. niveau
Begynder 2 er andet niveau i vores svømmeskole.
Bassin og vanddybde: Børnebassin 90 cm
Aldersgruppe: 5-7 år
Forudsætning
Holdet er for børn der har gået på enten ”Leg & Plask med forældre” eller ”Begynder 1”, eller for dig som allerede er fortrolig i vandet, er en stor vandhund og er mere under vand end du er over vand. Du er vild med at dykke, du kan flyde og du elsker at springe i vandet. Det hele uden at holde dig for næsen eller bruge dykkermaske. Det forudsættes at barnet har holdforståelse og kan høre og forstå en fælles besked – ellers kontakt kontoret så finder vi en løsning.
Bemærk
Børn som bliver tilmeldt Begynder 2 uden at kunne ovenstående vil blive flyttet til Begynder 1.
Målsætning – Bevægelse og selvredning
Vi fortsætter med lege og sjove øvelser for at styrke fortroligheden og glæden ved at bevæge sig i vandet i forskellige bevægelsesmønstre. At lære at færdes trygt i en svømmehal og kende reglerne.
Vores mål er at du mestrer følgende øvelser når sæsonen er slut:
- Flyde som kugle og trykkes under vand
- Svømme 15 m hundesvømning
- Springe i vandet som en bombe
- Krokodillevejrtrækning – træk vejret med vand i munden
- Sidde på bunden i 5 sekunder
- Rygcrawlben
- Brystarme med delfinben
- Delfinhop med armtag
- Forlæns og baglæns kolbøtte uden pause
- Fra måtte til måtte – uden at røre vandet
- Puste al luft ud af lungerne over 10 sekunder
- Genkendelig crawl og rygcrawl 10-15 m
- Glide ned i vandet og sætte af i raketstart
- Sidde eller ligge på bunden i 10 sekunder
- Sideben – crawlben på siden
- Flad butterfly med crawlben